Mugne kager solgt i Netto-butikker over hele landet: Forbrugerne har formentlig allerede spist dem

Skrevet af Mathias Madsen

23/11/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En række forskellige muffins, som er solgt i Netto-butikker over hele landet, bliver nu tilbagekaldt på grund af et ulækkert fund.

Mest læste i dag

Fund af mug i flere forskellige muffins gør nu, at virksomheden Dina Food ApS tilbagekalder forskellige variationer af muffins. 

Følgende produkter tilbagekaldes:

  • Fintons Bakery mini muffins med vaniljesmag og chokoladefyld, 168 gram. Bedst før 23.10.2022.
  • Fintons Bakery mini muffins med vaniljesmag og chokoladefyld, 168 gram. Bedst før 06.11.2022.
  • Fintons Bakery mini muffins med vaniljesmag og chokoladefyld, 168 gram. Bedst før 04.11.2022.
  • Mini Tulip Muffins med vaniljesmag og chokoladefyld, 336 gram. Bedst før 04.11.2022. 

Fødevarestyrelsen hjemmeside kan man læse, at producenten og styrelsen er opmærksom på, at 'bedst før'-datoen ér overskredet, men at produkterne alligevel tilbagekaldes, fordi "det [ikke] kan [...] udelukkes, at forbrugere stadig har produktet, f.eks. på frost." 

Styrelsen er altså klar over, at forbrugerne formentlig har indtaget de omtalte kager, som der er fundet mug i. 

Produkterne er solgt i Netto-butikker over hele landet, og forbrugere, der har købt ét eller flere af produkterne, opfordres af Fødevarestyrelsen til at kassere den/dem. 

Produkterne betragtes nemlig som "uegnede til konsum."