Forside Indland Nationalbanken med dyster forudsigelse: “Skatter og afgifter kan stige”

Nationalbanken med dyster forudsigelse: “Skatter og afgifter kan stige”

Nationalbanken med dyster forudsigelse: “Skatter og afgifter kan stige”
Foto: Wikimedia Commons

Økonomien lider hårdt under Ruslands invasion.

Krigen i Ukraine er en stor bremseklods for hele den globale økonomi og dermed også den danske økonomi.

Væksten vil falde, mens den i forvejen høje inflation vil stige yderligere.

Derfor kan det snart blive tid til, at politikerne blander sig i den danske økonomi, mener direktør i Nationalbanken Lars Rohde.

Og det kan betyde flere ting for den enkelte dansker.

“Der kan blive brug for finanspolitiske stramninger i form af enten højere skatter og afgifter eller lavere offentligt forbrug, siger han ifølge TV 2 og tilføjer:

“Hvis øgede udgifter til forsyningssikkerhed, grøn omstilling og Forsvaret fører til højere pres på kapaciteten i økonomien, skal finanspolitikken om nødvendigt tage luft ud af økonomien andre steder.”

Nationalbanken anslår i sin nyeste prognose, som blev offentliggjort onsdag, en vækst på 2,1 procent både i år og næste år.

Det er en anelse lavere end prognosen fra efteråret 2021, hvor Nationalbanken dengang forventede, at Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) ville vokse med henholdsvis 3,1 og 2,4 procent i 2022 og 2023.

Banken forventer derudover, at inflationen vil nå op på 4,9 procent i år, hvilket er en kraftig stigning.

I efteråret vurderede man det til 1,7 procent.

Den høje stigning skyldes den russiske invasion, som har medført højere priser på energi, fødevarer og metaller væsentligt.

Ads by MGDK