Nicolai Wammen med dårligt nyt til danskerne

Skrevet af Mathias Nielsen

10/08/2022
Foto: Stephanie Lecocq/EPA/Ritzau Scanpix
Foto: Stephanie Lecocq/EPA/Ritzau Scanpix
Finansministeren meddeler, at det er ikke alle danskere, som kan få hjælp.

Dagens topnyheder

Det er næppe gået nogens næse forbi, at inflationen lige nu er bankende høj. Det skyldes hovedsageligt krigen i Ukraine. Ganske vist lider vi i Danmark under daglige bombninger og andre rædsler, som krigen fører med sig.

Dette til trods, så er det altså meget hårde tider for danskernes økonomi i øjeblikket. Men hvad gør man ved det?

Det er tydeligt at danskerne forsøger at spare på alle de områder, hvor det er muligt at spare penge. Der købes for eksempel efter tilbud som aldrig før.

I dag har omkring 400.000 danske husstande også fået den såkaldte varmehjælp på 6.000 kroner. Men det er desværre ikke alle danskere, som kan få en økonomisk håndsrækning. Det fortæller finansminister Nicolai Wammen (S) til TV 2.

- Putins krig har økonomiske konsekvenser for hele verdensøkonomien og for Danmark. Herhjemme udfordres vi af stigende priser i kølvandet på krigen. Det er desværre ikke muligt at kompensere for så store slag, som danskerne oplever, siger finansministeren i en skriftlig kommentar. 

Udtalelsen kommer efter at inflationen for juli måned netop er blevet udregnet til at være 8,7 % sammenlignet med juli måned 2021. Nicolai Wammen anerkender dog, at "det er en svær situation for rigtig mange danskere."

Normalt sigter centralbankerne efter en inflation på cirka 2 procent om året. Men lige nu er den ifølge cheføkonom i Danske Bank Las Olsen "overraskende høj".

Det skyldes særligt prisstigninger på varer som fødevarer, el, brændstof og gas. Men ifølge cheføkonomen er det først og fremmest de høje priser på fødevarer, der trækker inflationen op.

- Det er en meget voldsom stigning for så stor en kategori af varer. Kategorien mælk, ost og æg er nu steget med 24,5 procent på et år, skriver Las Olsen i en kommentar.