Forside Indland Nicolai Wammen med glædelig nyhed

Nicolai Wammen med glædelig nyhed

Nicolai Wammen med glædelig nyhed
Foto: Shutterstock

Landets finansminister går på weekend med et stort smil, for familien er nemlig blevet forøget.

Lige nu læser andre

Selvom der var folketingsvalg for 10 dage siden, så ser det ud til at vi skal vente noget tid endnu, før en endelig regering er på plads. Derfor sidder den tidligere S-regering stadig som midlertidig regering indtil da.

Her er Nicolai Wammen finansminister, hvilket i sig selv er en travl opgave. Ikke desto mindre får han i den kommende tid endnu mere at se til. Han er nemlig blevet far for tredje gang.

Det oplyser han via Facebook:

– Forældre igen. Karen og jeg er så heldige, at vi er blevet forældre til endnu en fantastisk lille dreng – og Carl og Christian er blevet meget stolte storebrødre. Vi er alle fyldt med kærlighed til vores lille nye familiemedlem. Både Karen og lille Frederik (opkaldt efter farfar) har det rigtig godt, og det er dejligt at have den lille fyr hjemme. Jeg har samtidig kæmpe beundring for Karens vilje og styrke under fødslen. Så sejt, indleder Wammen sit opslag.

Læs også

Wammen er også fuld af roser over for personalet på Rigshospitalet, som stod for fødslen af Frederik:

– Også en dybfølt tak til det fantastiske personale på Rigshospitalet, som på empatisk og dybt professionel vis bistod os under hele fødslen. I de kommende dage vil jeg være sammen med familien, og så vender jeg på et tidspunkt tilbage til møderne med partierne. Jeg vil samtidig glæde mig helt vildt til på et senere tidspunkt at tage forældreorlov med Frederik, som jeg gjorde det med Christian. Forældreorloven med Christian var ganske enkelt en af de bedste beslutninger i mit liv, og jeg glæder mig til at få samme oplevelse med Frederik.

Klik for at vise eksternt indhold fra facebook,
- Du kan altid aktivere og deaktivere tredjepartsindhold.
Du accepterer hermed at vise eksternt tredjepartsindhold. Persondata kan blive sendt til udbyderen af indholdet og andre tredjepartstjenester.

 

 

Læs også

Ads by MGDK