Nikolaj Jacobsen afslører erstatning: Han skal overtage tjansen

Nicolai H

13 timer siden

|

03/05/2025
Indland
Foto: Dagens.dk
Foto: Dagens.dk
Landsholdstræneren præsenterer nyt navn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når de danske håndboldherrer onsdag løber på banen mod Norge, bliver det uden Flensborgs kraftfulde bagspiller Lasse Møller på holdkortet.

Men denne gang handler afbuddet ikke om skader – tværtimod er der glædelige nyheder fra privatfronten.

Møller, der gennem årene har kæmpet med en del skader, står nemlig foran at blive far for første gang. Det betyder, at han springer turen til Stavanger over, hvor Danmark møder Norge i EHF EURO Cup.

Der er dog håb om, at han kan nå at slutte sig til truppen igen, når danskerne vender hjem for at møde Sverige i Royal Arena 11. maj.

Erstatningen fundet

For at dække op for Lasse Møllers fravær har landstræner Nikolaj Jacobsen valgt at indkalde 25-årige Thomas Damgaard fra TTH Holstebro.

Det afslører Dansk Håndbold.

Bagspilleren har imponeret med 127 mål for sin klub i sæsonen og får nu muligheden for at trække i A-landsholdstrøjen for første gang.

Planen er, at Lasse Møller kobler sig på landsholdet, når holdet er tilbage i Danmark. Men alt afhænger af, hvordan tingene udvikler sig hjemme, og derfor kan han være nødt til at forlade samlingen med kort varsel.

Danmark møder Norge onsdag den 7. maj i Stavanger – kampen kan følges på TV 2 Sport fra kl. 18.15. Søndag den 11. maj venter så en klassiker mod Sverige i København, hvor knap 10.000 billetter allerede er revet væk.

Ads by MGDK