Noma er igen verdens bedste restaurant

Den danske restaurant Noma har mandag aften generobret Restaurant Magazines titel som verdens bedste restaurant.

Sidste år måtte Noma afgive titlen som verdens bedste restaurant til spanske El Celler de Can Roca. Den danske restaurant, der er kendt for sine fortolkninger af klassiske skandinaviske retter, havde ellers siddet på førstepladsen i tre år.

I år vandt Noma så titlen tilbage. El Celler de Can Roca blev stemt ind på andenpladsen, mens italienske Osteria Francesca tog sig af tredjepladsen.

Noma blev grundlagt i 2003 af kokkene Claus Meyer og René Redzepi, og allerede i 2007 havde restauranten opnået to Michelin-stjerner

Østerbro-restauranten Geranium, der sidste år blev stemt ind på 45.-pladsen, er i år avanceret tre pladser til 42.-pladsen.

I alt er det 900 dommere, der bestemmer, hvilke af verdens restauranter der kommer med på den prestigefyldte liste. Den udkom første gang i 2002 på initiativ af det London-baserede Restaurant Magazine.

Jurymedlemmerne består af journalister, kokke, restauratører, gourmeter med videre, der er fordelt på 26 regionale juryer.

/ritzau/

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


LeoVegas
Danmarks Mobilcasino.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

 

 

Dagens Gossip