Novo Nordisk kan være på vej til at ændre landskabet for fedmebehandling endnu en gang.
Den amerikanske lægemiddelstyrelse FDA har nemlig accepteret medicinalkoncernens ansøgning om at få en oral version af fedmemidlet Wegovy på markedet.
I dag kræver behandling med Wegovy en ugentlig indsprøjtning, men hvis myndighederne i USA nikker ja, kan en daglig pille snart blive et alternativ for millioner af patienter.
Det skriver B.T.
Et skridt mod større valgfrihed
Det er første gang, en GLP-1-baseret behandling mod fedme kan ende som en pille frem for en sprøjte. GLP-1 er samme type aktivt stof, som også anvendes i diabetesmedicinen Ozempic.
Novo Nordisk baserer ansøgningen på et 64-ugers fase 3-studie, hvor 307 voksne med overvægt eller fedme har testet en daglig dosis på 25 milligram mod placebo. Resultaterne danner grundlag for selskabets håb om at få den orale version godkendt.
Vil du give kroppen lidt ekstra støtte i hverdagen? Multivitaminer er en enkel og effektiv måde at styrke energi og velvære på.
Produkt
Navn
Pris
Forhandler




"Vi går ind i en ny æra inden for fedmebehandling, hvor patienter ønsker individuelle behandlingsplaner, som imødekommer deres behov og giver valgmuligheder, herunder orale formuleringer," siger Anna Windle, direktør for klinisk udvikling, medicinske og regulatoriske anliggender hos Novo Nordisk i USA, i en pressemeddelelse.
En afgørelse fra FDA ventes i fjerde kvartal 2025.
Børskursen reagerer – og konkurrenten skubbes ud
Investorerne tog nyheden med åbne arme. På børsen i København steg Novos aktiekurs fredag med 2,6 procent, rapporterer MarketWire.
Der er i det hele taget gang i Novo Nordisk på den anden side af Atlanten. Torsdag offentliggjorde selskabet et nyt samarbejde med CVS Caremark, som vil give endnu flere amerikanere adgang til Wegovy fra juli. Samtidig meddelte CVS Caremark, ifølge Reuters, at de fjerner Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound fra listen over foretrukne midler med tilskud.
Novo Nordisk ser dermed ud til både at udvide sin tilstedeværelse og styrke sin konkurrenceposition i USA – i et marked, hvor kampen om patienter og sundhedsbudgetter kun bliver skarpere.