Nu beder politiet offentligheden om hjælp: Hvor er 17-årige Jennifer

Skrevet af Mathias Nielsen

15/08/2022
Foto: Politi
Foto: Politi
Midt- og Vestsjællands Politi beder om hjælp til at finde Jennifer Hedegaard Larsen.

Dagens topnyheder

Midt- og Vestsjællands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde en 17-årig ung kvinde, som har været savnet af sin familie siden 3. august.

Der er tale om den 17-årige  Jennifer Hedegaard Larsen, som forlod sit hjem i Køge på Sjælland den 3. august. Med sig havde hun pakket en taske samt lagt et brev til den efterladte familie.

Den 17-årige Jennifer Hedegaard Larsen blev efterlyst af sin familie onsdag den 3. august 2022 kl. 14.40. Hun havde forladt hjemmet cirka 8 timer tidligere.

Foruden en pakket taske og det efterladte brev, så havde Jennifer også lagt sim-kort til telefonen samt slettet sine profiler på diverse sociale medier. Kontoen blev samme morgen tømt via en kontanthævning i Greve.

Siden da har hverken pårørende eller politi kunne få kontakt til Jennifer, som heller ikke har været at finde på kendte opholdsadresse udenfor hjemme i Køge.

Det er politiets vurdering, at Jennifer har forladt hjemme af egen fri vilje, hvorfor man ikke tænker i forbrydelseslignende scenarier. Der er ingen tegn på, at der skulle være sket Jennifer noget, eller at hun er til fare for sig selv.

Politiet udsender den offentlige efterlysning i håb om at Jennifers familie igen kan få kontakt til hende.

Jennifer Hedegaard Larsen beskrives som: kvinde, 17 år, ca. 163 cm høj. Alm. af bygning. Skulderlangt blond/rødskært hår. Hun kan være iført en sort hættetrøje/jakke, hvide/lyse bukser og sorte støvler.

Foto: Politi

Hun medbragte mørkeblå skuldertaske med sorte stropper, flere forskellige sæt tøj og personlige ejendele.

Borgere som ser Jennifer Hedegaard Larsen, eller som har oplysninger om, hvor hun opholder bedes kontakte politiet på tlf. 114.