Nu er det slut: Københavns Kommune siger nej til ordene 'mor' og 'far'

Skrevet af Mathias Nielsen

02/10/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I Københavns Kommune skal medarbejderne for fremtiden forsøge at undgå visse ord, da de kan virke fordomsfulde.

Dagens topnyheder

I Københavns Kommune skal de ansatte fremover undgå brugen af ord som 'mor', 'far', 'politimand' og 'formand'. Det skriver Københavns Kommune i en ny sprogvejledning.

Den nye vejledning har til hensigt at anerkende borgerne som dem, de er, lyder det ifølge Ekstra Bladet.

Københavns Kommune mener, at det kan være fordomsfuldt og nedladende at antyde, at bestemt køn er normen. Medarbejderne skal blandt andet overveje, hvilke pronominer personer foretrækker.

Med det menes der, at man skal overveje, om en person vil tiltales 'han', 'hun', 'de' eller 'dem'.

- Hvis du er i tvivl, så spørg hellere en gang for meget end en gang for lidt, står der i vejledningen.

Det er en måned siden, at vejledningen blev udsendt og lagt på intranettet. Den er dermed allerede i brug.

Heri kan man også læse, at man som medarbejder i kommunen ikke skal tage for givet, at en familie består af en mor og en far. I stedet skal medarbejdere være opmærksomme på at bruge ordene 'medforældre' og 'partner'.

Vejledningen er en del af kommunens samlede LGBT+-politik.