Nu får Skat adgang

Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Det er nu bekræftet, at Skat får adgang.

Skattestyrelsen har fået oplysninger om ca. 100 danskere, der muligvis skal beskattes af fast ejendom i Dubai.

Bekæmpelse af international skatteunddragelse er et centralt fokusområde for skattemyndighederne. Regeringen har således styrket Skattestyrelsens kontrol med international skatteunddragelse som led i regeringens kontrolreform ”Mere kontrol. Mindre svindel”.

Læs også

Tidligere agent: Putin lider af flere alvorlige sygdomme

Det oplyser Skattestyrelsen i en pressemeddelelse. 

Et vigtigt element i bekæmpelsen af international skatteunddragelse er samarbejdet med andre landes skattemyndigheder. Senest har Skattestyrelsen fået adgang til oplysninger fra det såkaldte ”Dubai Leaks”.

Oplysningerne kommer fra de tyske skattemyndigheder, der kom i besiddelse af oplysningerne fra en anonym person i sommeren 2021.

"Vi er meget tilfredse med det seneste resultat af samarbejdet mellem vores og andre landes skattemyndigheder. Især fordi vi har særdeles gode erfaringer med at anvende oplysninger fra tidligere lækager i bekæmpelsen af international skatteunddragelse," udtaler Michael Sverdlin-Højer, underdirektør i Skattestyrelsen.

Danskere med ejendomme i Dubai

Arbejdet med oplysningerne fra Dubai Leaks er relevant i forhold til at få afdækket, om der er skatteydere, som ikke har indberettet betalt ejendomsværdiskat eller eventuel indtægt ved husleje i Dubai.

De tyske skattemyndigheder har delt oplysninger fra Dubai Leaks om lidt over 100 danske borgere og virksomheder, der kan være skattepligtige i Danmark. Lækagen indeholder oplysninger om, hvem der er registreret som indehaver af ejendommene, men også andre oplysninger som areal og byggeår osv.

Med disse oplysninger vil Skattestyrelsen kunne sikre korrekt beskatning, både i året hvor ejendommen er købt og efterfølgende år. Det undersøges endvidere, om køb af ejendommen har sammenhæng med oplysninger om den pågældende skatteyders økonomiske forhold, eller om forholdet giver anledning til nærmere undersøgelser i relation til stråmandsvirksomhed og evt. hvidvask.

Skattestyrelsens undersøgelser sker bl.a. gennem dialog med myndighederne i De Forenede Arabiske Emirater, som Danmark siden 2018 har haft en udvekslingsaftale med.

"Det er vigtigt at understrege, at oplysningerne i et læk som dette ikke kan stå alene, når vi laver kontrolsager. Oplysningerne kan pege os derhen, hvor der kan være skattemæssige forhold, der skal undersøges nærmere – og det er vi i gang med," siger Michael Sverdlin-Højer.

Foruden oplysningerne fra de tyske skattemyndigheder anvender Skattestyrelsen også oplysninger fra Money Transfer-projekterne, hvor Skattestyrelsen via tilladelser fra Skatterådet ad flere omgange har fået adgang til at bede en række pengeinstitutter udlevere kunders udenlandske betalingsoplysninger.

Skattestyrelsen arbejder videre med undersøgelserne af oplysningerne fra Dubai Leaks og forventer at afslutte eventuelle opfølgende kontrolsager i år.

Målrettet arbejde med lækager

Skattestyrelsen har gennem flere år arbejdet systematisk med lækager. Den nok mest kendte lækagesag i nyere tid er Panama Papers fra 2016.

En indsats med oplysninger fra en lækage kræver, at Skattestyrelsen omstiller sig hurtigt, da behandlingen af oplysninger skal tilpasses alt efter oplysningernes art. I Panama Papers var der fx tale om lækkede oplysninger fra en anonym kilde fra advokatfirmaet Mossack Fonseca. I andre tilfælde kan det være regneark med oplysninger fra udenlandske myndigheder eller større mængder ustruktureret data fra eksempelvis en bank.

Arbejdet med lækager er en vigtig indsats for at sikre, at alle borgere og virksomheder betaler korrekte skatter og afgifter og dermed et relevant og nødvendigt led i bekæmpelsen af international skatteunddragelse.

Skattestyrelsens arbejde med lækager

Når Skattestyrelsen modtager oplysninger fra en lækage, foreligger der først et større databehandlingsarbejde. Dette indebærer bl.a., at oplysningerne skal gøres tilgængelige for Skattestyrelsen medarbejdere, at eventuelle danskere skal identificeres, og at oplysningerne holdes op imod allerede kendte oplysninger i Skattestyrelsen. Det skyldes, at data oftest modtages i et ustruktureret format, der kræver en grundig bearbejdning og sortering for at skabe struktur og sammenhæng i informationerne.

Dertil følges op med en risikovurdering, som kan klarlægge, om der i oplysningerne er forhold, som kan indikere, at danskere er involveret i skatteunddragelse. Ofte vil dette involvere kontakt til såvel de identificerede skatteydere og til udenlandske myndigheder.

Læs også

Historisk høje tal: Så meget rigere er danskerne blevet

 

 

Dagens Gossip