Nu sker der ændringer: Salling Group deler kæmpe nyhed

Skrevet af Emil Martesen

54 uger siden

|

04/05/2023
Foto: BASALT
Foto: BASALT
Butikkerne har gjort god figur - og derfor løfter Salling Group nu sløret for en stor nyhed.

Dagens topnyheder

Danskerne har siden oktober 2022 lært Danmarks nyeste og billigste dagligvarekæde at kende. Med BASALT, som dokumenteret i flere pristjek er langt billigere end discount, har kunderne fået et endnu billigere indkøbsalternativ. 

Og det falder på et tørt sted for danskerne, der unægteligt kæmper med at få enderne til at hænge sammen i skrivende stund. 

Men det stopper ikke her. 

Inden længe slår BASALT nemlig dørene op til en række nye butikker. Den første i Fredericia på Vejlevej 18 den 10. maj, mens der også kommer en i Greve og Nakskov. Den fjerde butik er i øjeblikket ikke placeret. 

Men det er langtfra det eneste. 

De løfter nemlig også sløret for, at de indfører 50 nye varer. 

Det skriver B.T. 

Henrik Nielsen, kædechef i BASALT, lægger heller ikke skjul på, at der er endnu mere at teste. Det fortæller han til B.T i kølvandet på beslutningen om at udvide sortimentet: 

“Vi har evalueret de seneste seks måneder, og vi mener, at der stadig er mere at teste”. 

Danskerne kan altså nu finde et udvidet sortiment med blandt andet 50 varenumre på frost i BASALT, der i forvejen adskiller sig markant fra en gængs dagligvarebutik ved et smalt udvalg bestående af de mest basale dagligvarer uden mængderabatter eller tilbud – kun faste lave priser takket være et smallere sortiment, minimalt energiforbrug og lave driftsomkostninger.