Eksperterne ser et mønster.
Lige nu læser andre
Nye tal fra Danmarks Statistik viser et tydeligt dyk i andelen af unge mænd, der vurderes egnede til værnepligt.
Tilbage i 2013 blev 52 procent godkendt til tjeneste. I 2023 var det tal faldet til blot 41 procent – et fald på 11 procentpoint på ti år.
Det skriver Ekstra Bladet.
Tallene stammer fra en ny analyse, der dykker ned i karakteristika blandt unge mænd, som enten bliver godkendt eller frasorteret ved vurderingen til værnepligt. Undersøgelsen tager udgangspunkt i perioden før 1. juli 2024, hvor Forsvaret ændrede kriterierne for egnethed. Særligt blev kravene lempet for unge med visse psykiske diagnoser.
“Andelen af de uegnede, som har indløst recepter på psykofarmaka, kan være interessant i forbindelse med, at Forsvaret har ændret på egnethedskriterierne, så det nu er nemmere at blive erklæret egnet end før, hvis man fx har ADHD,” forklarer specialkonsulent Magnus Nørtoft fra Danmarks Statistik.
Læs også
Analysen fokuserer udelukkende på mænd, da værnepligten først blev gjort kønsneutral i anden halvdel af 2024. Statistikken viser, at over halvdelen af de mænd, der blev vurderet uegnede i 2023, blev frasorteret allerede inden den fysiske fremmøde på Forsvarets Dag. Vurderingen sker via et helbredsskema, hvor unge blandt andet angiver oplysninger om diagnoser, medicinforbrug og BMI.
Der tegner sig også et billede af sociale forskelle mellem grupperne. Blandt de egnede havde syv procent en tidligere dom, mens det gjaldt 12 procent af de uegnede. En procent af de egnede havde været anbragt uden for hjemmet før 18-årsalderen – for de uegnede var tallet fem procent.
Danmarks Statistik forventer, at fremtidige analyser vil kunne vise, hvordan ændringerne fra juli påvirker mønstrene i egnethed – særligt i forhold til psykisk helbred og brug af medicin.