Ny løn til sygeplejerskerne: Får minimum 35.000

Skrevet af Mathias Nielsen

06/12/2021
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et nyt koncept skal inspirere til, at der gives bedre løn- og arbejdsvilkår til landets sygeplejesker.

Dagens topnyheder

Den seneste tids konflikt mellem sygeplejerskerne som arbejdstager og regionernes sygehuse som arbejdsgiver har virkelig skabt debat blandt danskerne.

Er sygeplejerskerne mere værd end deres nuværende løn tilsiger? Og hvis de så bestemmes at være det, kan man så fra politisk side tillade sig at favorsiere særlige stillinger i den offentlige sektor?

Det er nogle af de spørgsmål, som debatten har stået på. Nu har flere sygeplejersker dog fået nok. 

“Når nu politikerne er tilbageholdende med at give sygeplejerskerne mere i løn, så må sygeplejerskerne selv skride til handling”

Sådan lyder budskabet fra sygeplejerske Katrine Vilien, der sammen med kollegaen Line Staahlnacke nu har startet et nonprofitrekrutteringsbureau for sygeplejersker, hvor de får en højere løn og bedre pension uden om overenskomsterne.

Idéen er startet 1. december i år, hvor det skal køre som et klassisk vikariat. Det betyder, at arbejdsgiver- og tager selv aftaler arbejdet internt.

Det særlige er dog minimumslønnen, som for en sygeplejerske med 10 års erfaring vil være 35.500 i måneden plus 17 % pensionstillæg. Derudover skal der følge tillæg for eksempelvis skæve vagter.

Navnet på virksomheden er Sammenslutningen af Selvstændige Sygeplejersker.

Katrine Vilien, som er medstifter, mener at netop denne løngaranti vil være et skridt i den rigtige retning.

“Vi har indtil videre fået en masse positive reaktioner. Vores ambition er at lokke folk tilbage i faget. Og det kunne være, de ville det, hvis de fik en ordentlig løn. Som jeg ser det, så er den danske model død. Den fungerer ikke, og politikerne er ikke villige til at lave den om,” siger Katrine Vilien til B.T.

Ifølge B.T, så har omkring 200 sygeplejersker allerede nu tilmeldt sig portalen. Stiferne forventer yderligere tilgang i den kommende tid.