Ny meningsmåling ryster: Regeringen får hård dom

Skrevet af Mathias Nielsen

30/01/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
I en ny meningsmåling går alle tre regeringspartier tilbage, men især et af partierne bløder vælgere.

Mest læste i dag

Man kan gøre mange ting for aldrig at blive glemt. Det kan eksempelvis være at gøre noget enten meget godt eller dårligt. For den fortsat relativt nye SVM-regering vil det sidste formentlig gøre sig gældende.

Regeringens forslag om at afskaffe store bededag har mødt massiv kritik.

Både fra fagbevægelsen, som ikke vil af med en fridag. Også økonomer er ude at så tvivl om den reelle værdi ved at afskaffe helligdagen.

Oppositionen er heller ikke just begejstret for forslaget. Blandt danskerne er modstanden lige så stor, hvilket godt kan ses i den seneste meningsmåling.

Voxmeter har således lavet en spørgeundersøgelse blandt 1004 repræsentativt udvalgte personer over 18 år i perioden 23.-29. januar for Ritzau.

I denne måling er der dårligt nyt til både Venstre, Moderaterne og Socialdemokratiet. Især sidstnævnte bløder stemmer. Faktisk er den dårligtse måling i Mette Frederiksens tid som partileder.

S står til 22,8 procent af stemmerne, hvorfor de med god afstand fortsat er det største parti. Dog er det 4,7 lavere end ved folketingsvalget 1. november sidste år. Socialdemokratiet fik 50 mandater ved valget i november.

Men ifølge målingen mandag ville partiet kun opnå 40 mandater, hvis der var valg nu. Det er altså 20 procent af folketingsgruppen, som ville forsvinde. Det er den dårligste måling siden januar 2015, hvor Helle Thorning-Schmidt var statsminister.

Man skal dog huske, at målingen har en statistisk usikkerhed på 2,6 procentpoint for S. De to andre partier i SVM-regeringen,

Venstre og Moderaterne, bliver ikke straffet helt så hårdt af vælgerne i målingen. Begge partier bliver dog målt lavere end deres valgresultat i november.

Venstre står i mandagens måling til at få 11,5 procent af stemmerne og 20 mandater. Moderaterne får 8,0 procent og 14 mandater. Her er der en statistisk usikkerhed på 2,0 procentpoint for Venstres vedkommende, mens usikkerheden for Moderaterne er 1,7 procentpoint.

Hos SF nyder man dog godt af den nuværende situation. For anden uge i træk måles Pia Olsen Dyhrs parti til 13,5 procent af stemmerne.

Udenfor regeringen er det Nye Borgerlige, som må siges at kæmpe lidt med tingene. Partiet har i de seneste uger været en del i vælten.

Først meddelte Pernille Vermund, at hun ville trække sig som formand og ikke genopstille ved næste valg.

Lars Boje Mathiesen kom hurtigt op som et navn, men det var alle ikke lige begejstret for.

Det fik blandt nyvalgte Mikkel Bjørn til at melde sig ud af Nye Borgerlige og ind i Dansk Folkeparti.

Nye Borgerlige må i mandagens måling nøjes med en opbakning fra 2,5 procent af vælgerne, altså bare 0,5 procent over spærregrænsen.