Forside Indland Ny retningslinje fra EU: Nu kan det snart være umuligt...

Ny retningslinje fra EU: Nu kan det snart være umuligt for en stor gruppe danskere

Christiansborg,folketinget,politik
Shutterstock

Er du for eller imod idéen?

Lige nu læser andre

Reglerne er ved at ændre sig for de yngste brugere af TikTok, Snapchat og Instagram. Nye EU-retningslinjer har nemlig åbnet døren for, at Danmark fremover selv kan bestemme, hvor gammel man skal være for at få adgang til sociale medier.

Det vækker begejstring hos digitaliseringsminister Caroline Stage (M), som længe har arbejdet for en mere effektiv aldersverificering.

“De nye retningslinjer gør det klart, at medlemslandene kan fastsætte national lovgivning for, hvor gamle børn skal være for at være på sociale medier,” udtaler ministeren ifølge Ekstra Bladet, og kalder ændringen for et afgørende nybrud.

Udmeldingen faldt i forbindelse med et pressemøde i Bruxelles mandag, hvor EU-Kommissionen fremlagde de nye rammer for digitalt børne- og ungebeskyttelse.

Læs også

15 år bør være grænsen

Sociale medier som Meta og TikTok opererer allerede med formelle aldersgrænser – som regel 13 år – men ministeren understreger, at håndhævelsen halter. Ifølge de seneste tal har næsten halvdelen af alle danske 10-årige allerede en profil, og blandt 13-årige er andelen tæt på total.

“Iskolde tal gør det klart, at det ikke fungerer. 48 procent af danske børn på 10 år har en profil på mindst ét socialt medie, og 94 procent har en profil på mindst ét socialt medie, når de fylder 13,” siger Caroline Stage.

Ministerens eget bud er, at aldersgrænsen i Danmark bør fastsættes til 15 år. Hun understreger dog, at det er Folketinget, der skal træffe den endelige beslutning, og at regeringen nu vil indlede det lovforberedende arbejde hurtigst muligt.

Digital alder skal bekræftes i ny app

En kommende digital løsning skal være med til at gøre det hele muligt i praksis. Ministeren henviser til den digitale tegnebog, som efter planen lanceres i 2026. Den skal kunne samle ID-oplysninger og bruges til at verificere alder – ikke kun ved køb af alkohol, men også ved oprettelse af sociale medieprofiler.

Ifølge ministeriet vil det være de enkelte platformes ansvar at sikre, at den kommende aldersgrænse overholdes. Dermed placeres ansvaret hos techgiganterne – men med dansk lovgivning i ryggen.

Om den nye aldersgrænse bliver en realitet, afhænger nu af det politiske flertal og det kommende arbejde i Folketinget.

Læs også

Ads by MGDK