Ny stor stigning igen: Over 100 smittede i Danmark siden i går

Skrevet af Henrik R

25/03/2020
Foto: Gonzales Photo Nikolaj Bransholm/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Foto: Gonzales Photo Nikolaj Bransholm/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix
Klokken 10.00 opdaterede Sundhedsstyrelsen deres tal over, hvor mange danskere der er smittet med coronavirus i Danmark.

Dagens topnyheder

Det var en ganske stor stigning vi var vidne til fra den 23. marts til den 24. marts hvad angår antallet af smittede og døde personer i Danmark.

Tallet af smittede danskere med coronavirus steg fra 1.460 til 1.591 og antallet af døde steg fra 24 til 32. I skrivende stund betyder det, at dødeligheden i Danmark er opgjort til 2.0% ifølge Sundhedsstyrelsen.

I dag klokken 10.00 er der så kommet nye tal fra Sundhedsstyrelsen, og det har fortsat ikke været muligt at se på tallene, at hele det danske samfund er lukket ned.

Igen har der været en større stigning i antallet af smittede danskere.

I alt er 14.870 danskere nu blevet testet for coronavirus, og der er blevet smittet 1.715 danskere. Det betyder, at der har været en ny stor stigning over over 100 personer siden i går klokken 17.00. Døsfaldene er fortat på 32, men det vides ikke, om tallet er opdateret endnu.

På Færøerne er der 132 smittede, mens der på Grønland er 5 smittede.

WHO opfordrer Danmark til at skifte strategi

Hos WHO er de ude med en klar opfordring til de lande, der har lukket deres samfund ned. Et af de lande er Danmark, da det meste foruden offentlig transport samt fødevarer butikker holder lukket disse dage.

Ifølge WHO bør man ændre strategi til den de benytter sig af i de østlige lande, hvor de har haft langt mere held til at inddæmme smitten samtidig med, at de fortsat får hjulene til at dreje.

WHO mener nemlig, at de lande der lukker samfundene ned, vil ende med at være lukket ned i meget længere tid, da det på et eller andet tidspunkt ikke længere vil kunne hænge sammen økonomisk, og så valfarter folk ud i samfundet igen.

På den måde vil regeringen ingen kontrol have over de smittede, så så starter der hurtigt en ny bølge, hvor endnu flere kan blive smittet. Sådan lyder det fra WHOs seniorrådgiver, Bruce Aylward til det danske medie POV International.