Forside Indland Nye beskyldninger om Henrik Sass Larsen er blevet delt

Nye beskyldninger om Henrik Sass Larsen er blevet delt

Henrik Sass Larsen, Socialdemokratiet.
Folketinget / Wiki Commons

Den dømte tidligere politiker er blevet kastet ind i ilden igen.

Lige nu læser andre

I et interview med Radio IIII fortæller den tidligere statsminister, Helle Thorning-Schmidt, at Sass Larsen i praksis ofte stod uden for flere af de store politiske forløb.

Ifølge Thorning-Schmidt var han langt fra altid til stede, når de afgørende beslutninger blev truffet, og hans rolle blev senere overdrevet i offentligheden.

“Han var ikke den mest stabile arbejdskraft. Det var han virkelig ikke. Der er mange, der har prøvet at fremstille ham som værende den vigtigste mand i partiet og for mig, og at han styrede det hele. Men Henrik var ikke en stabil arbejdskraft. Han havde mange sygedage. Der var mange af de store forløb, som han ikke var en del af, fordi han ikke var der i velfærdsforhandlingerne, mange af forhandlingerne med SF, også da vi forhandlede regeringsgrundlag. Der var han ikke nogen nøgleaktør.”

Fraværet fik dog ingen synlige konsekvenser dengang. Ledelsen valgte ifølge Thorning-Schmidt at skærme ham og håndtere problemerne internt.

“Han havde mange udfald, som det kun var os, der vidste noget om. Og vi dækkede også over det i mange år, at han var ude med stress, havde det dårligt og ikke kunne komme på arbejde. Det eksisterede jo, men vi holdt hånden over ham i rigtig mange år.”

Læs også

Ingen viden om senere sag

Thorning-Schmidt understreger samtidig, at hun aldrig hørte rygter eller havde kendskab til det forhold, der senere førte til dommen mod Sass Larsen.

Henrik Sass Larsen sad samlet set 20 år i Folketinget og bestred poster som politisk ordfører, formand for folketingsgruppen samt erhvervs- og vækstminister under Thorning-Schmidts regering.

Ads by MGDK