Er du en af de heldige?
Lige nu læser andre
Københavnerne får snart flere penge at gøre godt med, når der skal punges ud til de høje huslejer og dyre kaffeshops.
For fra næste år overtager hovedstaden titlen som Danmarks mest skattevenlige kommune – i hvert fald målt på kommuneskat.
Københavns Kommune sænker nemlig skatteprocenten med 0,11 procentpoint, så den i 2026 lander på 23,39 procent. Det er akkurat nok til at sende Vejle ned fra førstepladsen. Her vil borgerne næste år betale 23,40 procent i kommuneskat – altså ét hundrededel højere.
Fire år i træk med skattelettelser
Aftalen om skattenedsættelsen er indgået med fuld opbakning fra samtlige partier og løsgængere i Borgerrepræsentationen, og markerer fjerde år i træk, hvor Københavns Kommune justerer skatten nedad. En udvikling, der næppe er gået ubemærket hen hos skattebetalere med adresse i postnummer 1000 til 2500.
Ifølge Berlingske vil den nye sats dog først få endeligt gyldigt stempel, når Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sagt god for ændringen – og under forudsætning af, at ingen af landets øvrige 97 kommuner beslutter at slå Københavns niveau i de kommende budgetforhandlinger.
Læs også
Selvom det blot drejer sig om 0,01 procentpoint mellem København og Vejle, er det nok til at flytte en placering i det kommunale skattelandskab. For københavnere med almindelig indkomst er forskellen ikke voldsom, men symbolikken er tung: Hovedstaden er ikke længere bare landets dyreste sted at bo – i 2026 bliver den også stedet med den laveste kommuneskat.