Nye smittetal: Fortsætter i samme retning

Skrevet af Julie Møller

11/12/2020
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
De seneste tal fra Statens Serum Institut er nu ude.

Dagens topnyheder

De seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at der er registreret yderligere 3.075 smittefælde i Danmark. Det er anden dag i træk, at antallet af nye smittede er over 3.000. Der er test 109.220 personer. Antallet af indlæggelser et steget med 19, mens 9 er døde med coronavirus siden i går. 

 

Bekymret borgmester: Coronasmitten er eksploderet

Det er blandt andet i København, at udviklingen i antal smittetilfælde er gået amok den seneste uge, og inden for murene på kommunens plejehjem er smitten nu også på niveau med forårets. Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling sender derfor en kraftig opfordring til alle om at tage ansvar og lytte til myndighedernes anbefalinger. 

Det skriver Københavns kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i en pressemeddelelse. 

Tal fra Københavns Kommune viser, at på under en uge er antallet af nye smittede på et døgn mere end fordoblet. Smittespredningen er dermed gået fra at stige et lille nøk hver dag til at tage højere og højere spring – og udviklingen ligger nu på en eksponentielt stigende kurve. 

“Det er det her scenarie, vi skulle undgå. Lige nu udvikler smitten sig ud af kontrol, og det på trods af, at vi allerede gør rigtig meget for at bremse og forebygge. Det er derfor helt afgørende, at alle gør sig ekstra umage nu med at leve op til de retningslinjer, der bl.a. betyder, at vi skal se hinanden meget mindre, og at vi skal holde os hjemme, hvis vi ikke er på toppen,” siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling. 

For at stoppe stigningen er borgernes opbakning og efterlevelse af retningslinjerne vigtig, men der er også andre steder, der skal strammes op. 

“Vi har i lang tid kunnet se, at smitten særligt spredte sig blandt de unge, og alle unge er derfor blevet opfordret til at lade sig teste. Mange har heldigvis lyttet, men det betyder desværre, at kapaciteten i testcentrene ikke helt kan følge med. Jeg håber derfor, at man hurtigst muligt vil finde løsninger på det problem og gøre det muligt at teste langt flere langt hurtigere, som regeringen også adresserede i går,” fortæller Sisse Marie Welling.