Antalet af smittede danskere er færre end for 24 timer siden, men desværre er der sket en større stigning i antallet af indlæggelser.
Efter en stor stigning i antallet af coronasmittede danskere i går, er der heldigvis sket et dyk i antallet af smittede.
Tallet der var tæt på 600 nysmittede danskere i går, er således faldet til 398 i dag, og dermed er det er fald på næsten 200 smittede siden i går.
Dog er der et bekymrende tal, der er steget voldsomt siden i går. I går var der nemlig færre indlagte end tilfældet er i dag, hvor hele 7 nye personer er blevet indlagt. Det betyder, at der er 109 danskere indlagt på danske hospitaler i dag, mens der er 13 indlagt på intensiv og 9 i respirator.
Færre er blevet testet
En af årsagerne til det lavere antal nysmittede, kan også skyldes, at færre danskere er blevet testede. I går lød antallet af førstegangstestede personer på lidt over 22.000, mens den i dag er faldet til 19.000.
Det vigtigste tal er dog indlæggelser, og det er desværre steget.
De kommende dage vil blive meget afgørende for, hvad der kommer til at ske af restriktioner i Danmark i fremtiden. Magnus Heunicke var nemlig ude at advare på pressemødet i tirsdags, at hvis der ville ske en stigning i antallet af smittede igen, så ville der komme restriktioner.
Hvilke restriktioner der er tale om, kom der ikke ud på pressemødet, men det vil højst sandsynligt være, at det bliver et krav, at der skal bæres mundbind i danske forretninger.