Nykredit Bank indfører negative renter - Nu koster det penge at have penge stående

Skrevet af Henrik R

07/01/2020
Feriepenge
Shutterstock.com
Endnu en bank er desværre gået med på moden om at indføre negative renter for deres private kunder. Det betyder, at flere kunder nu skal betale penge, for at have deres penge stående i banken.

Dagens topnyheder

Der har desværre været en negativ trend i løbet af de seneste par måneder, hvor den ene bank efter den anden har indført negative renter.

Negative renter betyder kort fortalt, at du skal betale penge til banken, for at have dine penge stående i den.

Banker som Jyske Bank, Spar Nord, Sydbank og Nordea har allerede været på banen og meddelt, at de indfører negative renter til deres kunder, og nu bliver tilfældet de samme for kunder i Nykredit.

Hos Nykredit træder ændringen i kraft pr. 1. marts 2020, og den negative rente bliver indført for de kunder, der har mere end 750.000 kroner stående på deres konto.

De kunder vil opleve en negativ rente på 0.75 % for det beløb, som de har over 750.000 kroner. Det betyder, at hvis du har en million kroner stående, skal du betale 0.75 % af 250.000 kroner. Det vil dermed være 1.875 kroner, som du betaler, for at have dine penge stående i banken hvert år.

“Da lavrentemiljøet ser ud til at fortsætte nogle år endnu, indfører vi nu negative renter for kunder, der har mange penge stående på kontoen,” fortæller direktør for Nykredit Bank Henrik Rasmussen til Ekstra Bladet.

Danske Bank er indtil videre en af de eneste tilbageværende store banker, der endnu ikke har varslet en negativ rente til private kunder.