Om det skal være halal eller frikadeller er underordnet. Danmark bør nemlig slet ikke servere kød i institutionerne, mener direktør.
Lige nu læser andre
Når børnene i landets børnehaver får serveret varm mad, så bør der slet ikke serveres kød.
Det mener teaterdirektør i Aveny-T Jon Stephensen, der har skrevet et debatindlæg til Berlingske.
Jon Stephensens indlæg kommer på baggrund af en debat der har kørt de seneste dage i Horsens, hvor spidskandidaten fra Dansk Folkeparti, Claus Kvist Hansen, ville have indført stop for brug af halalslagtet kød i institutionerne – ellers kunne partiet ikke støtte en kommende borgmester.
– Lad os forbyde alt kød i danske børnehaver og vuggestuer. At spise handler nemlig ikke om kød, halal eller ej. Det handler om fællesskab. Det handler om at børn lærer at sidde ned, være stille og være sammen om noget: Et måltid, skriver Jon Stephensen i sit læserbrev.
Læs også
For Jon Stephensen mener, at kødforbruget skal sænkes i Danmark, og et godt sted at starte er hos børnene, der hver dag får frokost i børnehaven.
– Danmark har et enormt forbrug af kød. Vi er nærmest verdensførende i at proppe os med den mest miljøbelastende og ressourcekrævende spise af alle: Kød, påpeger Jon Stephensen i sit indlæg.
Hvis danske børn holdte op med at spise kød i institutionerne, så kan Danmark være med til at skåne klimaet, og samtidig vil flere børn opleve en mere sund livsstil.
– Samtidig er fedme blandt børn, selv små børn, et voksende problem. Jeg fik selvsyn for dette på et all inclusive-hotel i efterårsferien. Mange danske børn er alt for overvægtige. Mon det ikke bare på den baggrund vil være fornuftigt at tænke mad i børnehaver og vuggestuer helt forfra?, skriver Jon Stephensen i Berlingske.
Kvinde led af frygtelig hovedpine: Så opdagede lægerne, hvad der boede i hendes øre