Odense Zoo med trist meddelelse

Skrevet af Mathias Nielsen

11/01/2023
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Den populære have må desværre skuffe alle interesserede, da økonomien har det svært for øjeblikket.

Dagens topnyheder

Odense Zoo havde i 2022 et rigtig godt år, for her slog man nemlig sin egen rekord for besøgende i mange år. I 2022 lagde mere end 417.000 gæster således vejen forbi den fynske have.

Det er det bedste år siden 2008, hvor Odense Zoo’s tigeranlæg åbnede. Et godt år var da også tiltrængt efter nogle år med en del coronanedlukning.

Desværre ser det ikke ud til at komme gæsterne til gode, faktisk tværtimod. I 2023 vil prisen på entré nemlig stige, fortalte direktør i Odense Zoo, Bjarne Klausen, til TV 2 Fyn i december måned.

- Vi bliver nødt til at hæve priserne, fordi vi ikke kan bære at tage yderligere prisstigninger ind i det næste år.

Bjarne Klausen lovede dog, at priserne kun hæves en "lille smule". Direktøren peger selv på, at det høje besøgstal i 2022 kan skyldes, at haven selv har ædt de prisstigninger, der har ramt dem.

- Vi har taget en heroisk beslutning tidligt på året om, at vi ikke ville lade priserne stige, selvom alt andet stiger, og så har vi håbet, at der kom flere gæster, siger Bjarne Klausen.

Odense Zoo er både ramt af ekstraomkostninger på el og de stigende priser generelt. Som du nok kan gætte, så har en så stor have et ret højt forbrug.

Derfor kan en krones forskel pr. kilowatt gøre en del i det store billede. Men med prisstigningerne får kunderne faktisk også lidt mere produkt.

- Julen bliver bedre til næste år. Og vi gør sommerferien endnu bedre. Desuden åbner vi et alligatoranlæg, fortalte Bjarne Klausen.