Officielt: Denne dato kan du se, om du får penge tilbage fra Skat

Henrik Rothenbücher

254 uger siden

|

24/01/2020
Indland
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix
Kun lidt over en måned er der til, at du kan tjekke din årsopgørelse på Skats hjemmeside.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når vinter bliver til forår, er der rigtig mange danskere, der sidder og venter spændt på, at det bliver marts, så de kan se, om de skal have penge tilbage fra Skat, eller om de i stedet skal betale penge tilbage.

Skattestyrelsen har i dag offentliggjort datoen for, hvornår du kan tjekke din årsopgørelse, og det sker mandag den 9. marts. Her vil 4.6 millioner borgere få adgang til den digitale årsopgørelse, hvor de bliver mødt af grønne eller røde tal.

Som altid er der dog stor sandsynlighed for, at Skattestyrelsen uofficielt åbner op for årsopgørelsen allerede om fredagen, så de kan tage lidt af presset fra deres it-system.

Rigtig mange danskere forsøger nemlig på samme tid at få tjekket deres årsopgørelse, og det kan mere eller mindre lægge hele Skats hjemmeside ned.

Derfor kan du nok forvente, at der allerede åbnes op fredag den 7. marts, men det er fortsat uofficielt.

Hvis du er blandt de danskere, der skal have penge tilbage fra Skat, så vil de blive udbetalt den 3. april.

“Vi regner også i år med stor interesse for at se årsopgørelsen, når vi åbner for den. De fleste er i første omgang interesseret i at se, om de bliver mødt af et rødt eller grønt tal på årsopgørelsen alt efter, om de skal betale restskat eller have penge tilbage," fortæller Karoline Klaksvig, der er underdirektør i Skattestyrelsen, i pressemeddelelsen.

Husk at ret din årsopgørelse

Når du kommer ind på Skats hjemmeside, er det meget vigtigt, at du undersøger om alle tallene er korrekte. Det er nemlig sådan, at Skat selv henter en hel del informationer, men det er ikke alt, de har adgang til.

Du skal derfor tjekke efter, om de har fået alle oplysninger med, og om du har fået sat de korrekte fradrag på. Hvis det ikke er tilfældet, kan det nemlig være et helt forkert tal, som du enten får tilbage eller skal betale tilbage.

Derfor bør du med det samme tjekke din årsopgørelse, når muligheden byder sig, og få rettet i tallene. Det kan være forskellen mellem et rødt og et grønt tal.