Opfordring til Danmark: Sænk promillegrænsen

Skrevet af Henrik R

03/07/2020
Foto: Kirkholt Photo/Ritzau Scanpix
Foto: Kirkholt Photo/Ritzau Scanpix
Der lyder en klar opfordring fra vores naboland Sverige, der mener, at promillegrænsen for alkohol og kørsel bør ligge på sænkes.

Dagens topnyheder

I Danmark er lovgivningen således, at man godt må køre bil selvom man har drukket alkohol. Man må bare ikke overstige en promille på 0,5. Gør man dette, og man bliver stoppet af politiet, vil man blive sigtet for spirituskørsel, og straffen for dette er ofte hård.

I fremtiden kan det næsten blive helt umuligt at sætte sig bag rattet, hvis man har drukket så meget som en enkelt øl. Hvert fald hvis svenskerne får held med at overtale danskerne til at sænke deres lovgivning.

Sænk den til 0.2

Svenskerne ændrede nemlig deres lovgivning tilbage i 1990, hvor man sænkede en promille på 0,5 til 0,2. Det mener Marie Nordén, der er generalsekretær i Sveriges svar på ‘Rådet for Sikker Trafik’, at man også bør gøre i Danmark.

“Jeg vil anbefale Danmark at sænke grænsen. Hvis man har en grænse på 0,5 promille, kan folk tænke, at det er okay at drikke en øl eller to og så køre. Med denne grænse siger vi, at du ikke kan køre, hvis du har drukket,” lyder det fra generalsekretæren til TV2.

I Sverige ville man egentlig først have sat grænsen til 0,0, men svenskerne tog højde for, at man kan få lidt forhøjet promille af slik og desserter med alkohol, og derfor valgte man at sænke grænsen til 0,2.

Hos FDM er man også åbne for, at man kan sænke promillegrænsen i Danmark.

“Vi er åben for det meste, bare det sker på et oplyst grundlag. Vi er heller ikke afvisende over for, at man kan sænke grænsen til 0,2,” lyder det fra chefkonsulent i FDM, Dennis Lange til TV2.

Promillegrænsen i Norge er ligeledes den samme som i Sverige, mens den højeste promillegrænse i Europa findes i Storbritannien, hvor grænsen lyder på 0.8.