Over seks danskere rammes dagligt: Kan ende med at koste dyrt

Kamille Isaksen

1 dag siden

|

04/06/2025
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Hver dag rammes flere end seks helt almindelige danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hver dag får flere end seks helt almindelige - oftest ældre - borgere i Danmark besøg af et såkaldt falsk bankbud.

Det er kriminelle, der typisk udgiver sig for at være fra banken.

De har oftest ringet til ofret først og påstået, at borgerens kort er blevet hacket.

Det vil de komme og hente for at tage det med tilbage til banken og sørge for et nyt. De kan også tilbyde at ”hjælpe” med at sikre andre værdier som kontanter og smykker. 

”Det er meget grænseoverskridende og uhyggeligt, når de kriminelle udgiver sig for at være bankbude og møder op i folks hjem. Derfor er det også vigtigt at være opmærksom på denne form for kriminalitet. Luk ikke op for fremmede, der påstår at være fra banken. Banken kommer ikke ud og henter kort og lignende. Så hvis nogen påstår det, så taler de ikke sandt,” siger Michael Busk-Jepsen, der er underdirektør i Finans Danmark. 

Ældre borgere er særligt udsatte

Det er oftest ældre mennesker, de kriminelle narrer med denne metode.

Ofrene er typisk mellem 80-90 år.

”Vi er et stærkt tillidsbaseret samfund, og vi har tillid til, at vores medmennesker vil os det bedste. Det er desværre ikke altid sandt,” siger Michael Busk-Jepsen. 

Han opfordrer samtidig til, at vi deler historierne om de falske bankbude med vores familie og omgangskreds.

Sidste år blev der i årets sidste 10 måneder stjålet i alt 20,5 mio. kroner via denne metode.

Ads by MGDK