Forside Indland På torsdag sker det: Dem med pensionsopsparing bør følge med

På torsdag sker det: Dem med pensionsopsparing bør følge med

Pension, pensionist, senior
LightField Studios/Shutterstock

Nu skal der tages stilling til stærkt omdiskuteret problem i pensionsordningen.

Lige nu læser andre

Bekymringen for, om man kan holde hele vejen til folkepensionsalderen, fylder mere og mere blandt danske lønmodtagere – især de yngre.

En ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), viser, at over halvdelen tvivler på, om de kan blive i jobbet, til de fylder 67.

Det skriver Ekstra Bladet.

For dem under 50 år er tallet endnu højere. Her svarer to ud af tre, at de er bekymrede for, om kroppen og helbredet kan følge med, hvis de skal fortsætte på arbejdsmarkedet helt frem til den officielle pensionsalder – en alder, der ovenikøbet stiger hvert femte år.

“Vi har et alvorligt problem, når så mange, især unge, er bekymrede for, om de kan blive på arbejdsmarkedet,” siger FH-formand Morten Skov Christiansen.

Læs også

Mange danskere tager i stigende grad sagen i egen hånd. Ifølge undersøgelsen har knap 30 procent valgt selv at indbetale til pensionsopsparing, mens næsten 20 procent har investeret i aktier, ejendom eller andre private ordninger.

Tendensen bekræftes af PFA, landets største pensionsselskab.

“Vi kan se, hvordan den frivillige indbetaling løbende stiger år for år. Den ligger rekordhøjt lige nu, og det er bestemt en tendens, vi tror kommer til at fortsætte,” udtaler Camilla Schjølin Poulsen, privatøkonom i PFA.

FH mener dog, at det ikke bør være et individuelt ansvar at købe sig til en tryg alderdom. Organisationen kalder det “grundlæggende uretfærdigt”, at økonomisk råderum i så høj grad afgør, hvem der kan trække sig tidligere tilbage.

Ads by MGDK