Pas på! Advarsel til danskere på efterårsferie

Skrevet af Julie Møller

18/10/2021
Når du forlader dit hjem for at tage på efterårsferie, så er det en god ide at sikre dit hjem mod indbrud. Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix
Når du forlader dit hjem for at tage på efterårsferie, så er det en god ide at sikre dit hjem mod indbrud. Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix
Særligt i efterårsferien er danskernes bolig udsat for indbrud.

Mest læste i dag

Antallet af indbrud stiger i de mørke efterårs- og vintermåneder, og særligt i efterårsferien er danskernes bolig udsat.

Sådan lydet det i en pressemeddelelse fra Alm. Brand Forsikring.

Tal viser, at 57 procent af indbruddene sker i de mørke efterårs- og vintermåneder. Og antallet af indbrud stiger i gennemsnit i hele landet med 60 procent i uge 42 sammenlignet med uge 41.

Det er der en god grund til, forklarer Brian Wahl Olsen, direktør for skadepartnerskaber og forebyggelse i Alm. Brand.

”Indbrudstyven foretrækker de mørke måneder, hvor deres arbejdsbetingelser er i top. Når det bliver tidligt mørkt, får de flere timer med arbejdsro, hvor de kan agere uden at vække opsigt. Desuden er naboerne ikke så meget udenfor i vintermånederne, hvilket betyder, at risikoen for at blive opdaget er mindre end på en lys sommeraften, hvor der sker en masse i kvarteret,” siger Brian Wahl Olsen.

Det er derfor vigtigt, at man benytter alle de virkemidler, man har til rådighed. Og heldigvis er flere af dem enkle og effektive.

”Indbrudstyven går altid efter huset, hvor der er mørkt, og al lys er slukket. Mit bedste råd er derfor at tænde lys i boligen. Det er et enkelt og effektivt middel, der gør det besværligt for indbrudstyven,” lyder det fra Brian Wahl Olsen.

Gode råd til at sikre din bolig mod indbrudstyven

  • Sørg for, at der er lys i hjemmet, når du ikke er hjemme. Brug evt. automatiske tænd-sluk funktioner
  • Husk at lukke og låse døre og vinduer grundigt
  • Anskaf en alarm
  • Sørg for, at værdifulde ting ikke kan ses udefra
  • Hav udendørsbelysning med sensorer
  • Læg haveredskaber og stige ind i skuret og afslås det. Mange indbrudstyve bruger de værkstøjer de finder omkring boligen
  • Ring 114, hvis du ser noget mistænkeligt
  • Ring 112, hvis du ser et igangværende indbrud
  • Kontakt dit forsikringsselskab, hvis du har været udsat for indbrud