Pas på hvis du ser brødkrummer foran din hoveddør

Skrevet af Henrik R

25/11/2023
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Opdager du, at der ligger brødkrummer foran din hoveddør, så skal du være påpasselig.

Dagens topnyheder

Hvis du i løbet af den nærmeste tid oplever, at der pludselig ligger nogle brødkrummer foran din dør, så har du muligvis været et potentielt offer for indbrudstyve.

Indbrudstyve benytter nemlig et ‘nyt’ smart trick til at finde ud af, om du er hjemme, og hvis ikke du er det, så slår de til.

Advarslen stammer fra en person, der advarer mod lige netop dette trick. Vedkommende har skrevet et længere opslag på Facebook, der lyder således:

“Da jeg kom hjem i går eftermiddags og åbnede hoveddøren, faldt der noget hvidt brød ned på jorden foran mig. Rester af brødet lå oven på døren mellem fals og kant,” fortæller manden der uddyber:

“Hvis jeg ikke havde opdaget brødet, så kunne fuglene have spist det i ro og mag, og så var alle spor forsvundet. Smart. Hvis brødet stadigvæk havde været der efter mørkets frembrud, så kunne tyve komme forbi og se, at der ikke havde været nogen hjemme endnu, og så begå indbrud,” skriver han i opslaget, som han slutter med en opfordring.

“Så vær opmærksom på din hoveddør og mystiske personer i området,” lyder det slutteligt fra manden.

Denne person bor i Snekkersten, der er en bydel i Helsingør, men advarslen spreder sig i mange grupper på Facebook. Senest er det blevet delt i Facebooksiden Helsingør, der har lidt over 20.000 medlemmer.

Hermed deler vi altså opfordringen videre, så du er opmærksom på, hvad det betyder, hvis der pludselig falder brødkrummer ned fra din dør, når du åbner den.

Har du oplevet dette før?