Foto: Shutterstock
Nu kommer politiet med en advarsel til danskerne.
‘Pas på’. Sådan lyder meldingen fra politiet.
For hvis du er blandt dem, der har stiftet bekendtskab med følgende:
“Hej, hvad er det nu, dit nummer er?” På Facebook Messenger, så er du en del af et større svindelnummer, der i skrivende stund florerer på det populære sociale medie.
Og det har fået politiet til at advare.
De lægger nemlig ikke skjul på, at flere svindlere i øjeblikket hacker sig ind på andres Facebook-konti, og kontakter vedkommendes Facebook-venner. Her forsøger de at få dem til at udlevere personlige oplysninger.
De beder blandt andet om telefonnummer og prøver at overbevise vedkommende om, at de har vundet en konkurrence. Det skriver Forbrugerrådet Tænk i en advarsel i deres app ‘Mit Digital Selvforsvar‘.
“Svindlerne prøver derefter at overbevise dig om, at du skal stemme på dem i en konkurrence, hvorefter du bliver oplyst om, at du også har vundet. For at modtage de vundne penge, skal du ”bare” lige udlevere dine kortoplysninger og godkende med dit MitID/NemID”, lyder det i advarslen.
Derfor opfordrer politiet til, at man er ekstra opmærksom, hvis man bliver kontaktet af ven via Messenger, der enten spørger efter telefonnummer eller skriver, at man har vundet en konkurrence.
“De kan være blevet hacket. Og husk at advare dine venner”, lyder det fra politiet.
Se eksempel på svindelnummeret herunder:
Foto: Mit Digital Selvforsvar
Tre gode råd fra Politiet:
• Udlevér aldrig dine MitID-oplysninger eller kodeord til andre – heller ikke til familie og venner.
• Vær kritisk, hvis nogen fortæller dig, at du har vundet en konkurrence, du ikke har deltaget i.
• Kontakt din ven ad andre kanaler end Facebook, hvis du er i tvivl om henvendelses troværdighed.
Mand flyttede ind på sin datters studiekollegie: Nu er han idømt 60 års fængsel, for det forfærdelige han gjorde