Politiet advarer danskerne endnu engang: Risiko for at bankkontoen bliver tømt

Skrevet af Kamille Isaksen

20 uger siden

|

28/12/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udsender en alvorlig advarsel til danskerne.

Dagens topnyheder

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udsender en alvorlig advarsel efter to ældre kvinder fra Slagelse blev ofre for telefonbedrageri onsdag eftermiddag. 

Det skriver Ekstra Bladet

I begge tilfælde blev kvinderne, begge i 80'erne, ringet op af en mand, der udgav sig for at være fra banken. Han informerede den første kvinde om, at hun var blevet hacket, og at hun derfor skulle have et nyt betalingskort. Han instruerede hende til at udlevere sit gamle betalingskort og eventuelle smykker til en 'medarbejder', der ville komme forbi hendes hjem.

Den ældre kvinde udleverede sit kort og en ring til den venlige medarbejder, men så skete der det, at hun kort efter anede uråd og efterfølgende blev kortet spærret. Denne hurtige handling medførte heldigvis, at der ikke blev hævet nogle penge.

Den anden kvinde blev narret på samme måde og endte med at udlevere både betalingskort og et kontantbeløb. "Og her lykkedes det de skruppelløse bedragere at hæve et kontant beløb på kortene," bekræfter politiet.

Denne form for svindel er blevet mere udbredt, og politiet gentager deres advarsel om, at ingen myndigheder – hverken banker, politi, kommuner eller andre – vil telefonisk anmode om personlige oplysninger som MitID, betalingskort eller pinkoder. Politiet råder til, at man øjeblikkeligt afbryder samtalen, hvis man modtager et sådant opkald.

"Det er snyd, fup og bedrag, og risikoen for at bankkontoen bliver tømt, er overhængende. Afbryd straks samtalen og lav et kontrolopkald til bankens hovedtelefonnummer eller til politiets servicecenter på tlf. 1-1-4," lyder rådet fra politikredsen.

Politiet understreger vigtigheden af at holde sig informeret og at handle proaktivt for at undgå at blive ofre for sådanne kriminelle handlinger.