Politiet advarer: Spred budskabet!

Skrevet af Mathias Madsen

02/05/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Politiet kommer i dag med en vigtig advarsel.

Mest læste i dag

Kalenderen siger i dag mandag d. 2. maj, og det betyder, at vi nærmer os første onsdag i maj, som traditionen tro er den dag, hvor Danmarks sirenevarselssystem skal afprøves. 

Normalt forløber det fredeligt og roligt, men i år finder afprøvningen sted på et lidt uheldigt tidspunkt.

På grund af krigen i Ukraine befinder der sig nemlig lige nu mange tusinde ukrainske flygtninge i Danmark, som kan risikere at opfatte sirenerne på en helt forkert måde. 

Politiet har derfor delt en advarsel på blandt andet Twitter, hvor de på flere forskellige sprog skriver, at der blot er tale om en test. 

"Onsdag d. 4. maj ved middagstid vil lyden af den årlige test af Danmarks advarselssirener lyde i 15 minutter. Når du hører sirenerne den dag, er der ingen fare. Testen skal sikre, at sirenerne virker og minde folk om, hvordan man skal reagere i en rigtig nødsituation," skriver politiet på engelsk i opslaget. 

Sammen med teksten er der et billede af en sirene og teskten "sirene test" på ni forskellige sprog; herunder ukrainsk, dansk, engelsk og arabisk. 

Sirenerne testes faktisk ifølge Beredskabsstyrelsen hver eneste nat uden lyd, men siden 1994 er de blevet testet med lyd den første onsdag i maj. 

Sirenerne bruges ved katastrofer såsom kraftig røgudvikling ved brand eller udslip af farlige stoffer, og 1078 sirener er spredt ud over alle byer i Danmark, som har mere end 1000 indbyggere. 

Ifølge Beredskabsstyrelsen kan cirka 80 procent af alle adresser i Danmark høre sirenerne, mens de resterende 20 procent i tilfælde af en katastrofe vil blive advaret af politiets mobile sirener.