Politiet måtte rykke ud til dansk 'voksenklub' efter uheld i boblebadet

Skrevet af Mathias Madsen

114 uger siden

|

13/03/2022
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Lørdag aften blev gæsterne i en swingerklub på Amager evakueret efter et 'uheld' i et boblebad.

Dagens topnyheder

Uheldet i swingerklubben på Øresundsvej på Amager resulterede i, at både brandvæsen, akutlæge og politi måtte rykke ud og evakuere 'gæsterne' på klubben.

Foto: Presse-fotos.dk

Det skyldtes, at nogle swingere ved et uheld kom til at tilføje alt for mange klortabletter til et boblebad i klubben, og lørdagens 'festligheder' fik derfor en pludselig afslutning.

"I den her swingerklub har de et boblebad og et saunaområde, og da de skulle putte nye klortabletter i, gik der noget galt [...]," har vagtchefen hos Københavns Politi, Dyre Sønnicksen, således udtalt til Ekstra Bladet.

Foto: Presse-fotos.dk

Han har desuden forklaret, at den store mængde klortabletter resulterede i giftige dampe, som gjorde, at klubben måtte evakueres. 

Anmeldelsen kom fra "Danmarks mest besøgte swingerklub" klokken 22:22 midt i klubbens 'par-aften'. 

Brandvæsenet rykkede derfor ud til klubben og kort tid efter tilkaldte de politiet til at hjælpe med evakueringen og akutlægebilen og ambulancer til at tilse de mange swingere for forgiftning. 

Herefter påbegyndte redningsmandskabet udluftning af klubben, så de mange deltagere igen kunne tage lokalerne i brug senere på natten.