Det danske politi har fået et nyt ‘værktøj’ til at fange kriminelle geparder.
Lige nu læser andre
Det lyder skørt, at politiet skulle have brug for at fange kriminelle geparder, men nu er de i hvert fald i stand til det.
Det skriver politiet selv i et opslag på Facebook, hvor politiets nyeste køretøj bliver præsenteret.
Opslaget, som kan læses herunder, har i skrivende stund fået næsten 2.000 ‘likes’.
Læs også
“DER ER EN NY KVÆRN I FLOKKEN,” starter opslaget, hvori der altså blandt andet står, at deres nye “maskine” er en motorcykel af mærket “Ducati Multistrada V4 S,” som kan “rykke fra 0 til 100 km/t omtrent lige så hurtigt, som en gepard kan det.”
Til de, som ikke er gepardeksperter, er det på 3,4 sekunder.
“Vi forventer dog ikke at skulle bruge vores nye motorcykel til at jagte geparder […]. Skulle en kriminel gepard alligevel forsøge at løbe fra os, kan vi dog altså også indhente den,” står der blandt andet i opslaget.
Den nye “kværn” vil i stedet primært blive brugt til “færdselsindsatser og eskortekørsel af for eksempel ambulancer.”
Motorcyklen, som politiet kun “så småt” er begyndt at køre på, har en topfart på næsten 260 kilometer i timen, og vil med tiden være at finde på de danske veje over hele landet.
Motorcyklen er ikke det eneste, som er nyt hos det danske politi.
Tidligere på året blev det nemlig afsløret, at også politiets uniformer kommer til at se anderledes ud i fremtiden. Læs mere om det ved at trykke her.
