Politiet rykkede ud til Netto: 17-årig gik rundt med sværd og kasteknive

Henrik R

137 uger siden

|

23/02/2022
Indland
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 17-årig mand blev sigtet at politiet, da de fandt ham i Netto med sværd og kasteknive.

Dagens topnyheder

Der er ikke noget at sige til, hvis kunderne i Netto på Kvægtorvet i Næstved spærrede øjnene en ekstra gang op, da de var ude at handle tirsdag eftermiddag.

En 17-årig dreng var nemlig ligeledes ude at handle, men han havde noget overraskende valgt at tage et sværd med sig i Netto.

Bekymrede borgere ringede til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, der omkring klokken 16.41 dukkede op ved Netto på Kvægtorvet.

Her fandt den den 17-årige dreng, der gik rundt med sit svær med et blad på 46 centimeter, som hang på ryggen i en skede.

Politiet kunne dog konstatere, at sværdet ikke var det eneste ‘våben’ som den 17-årige havde med sig.

Politiet fandt nemlig også to mindre kasteknive med blade på 6.5 centimeter.

Både sværdet og kasteknivene var ulovlige, og derfor blev den 17-årige sigtet for overtrædelse af knivloven.

Ovenstående kommer fra politiets døgnrapport, og de har således ikke informeret om, hvorvidt den 17-årige havde nogen intentioner med sine knivvåben.