Hverdagen ved Tilsted Skole i Thisted blev pludselig alt andet end almindelig torsdag ved middagstid, da en 12-årig dreng blev ramt af en scooter midt i et fodgængerfelt.
Det skriver TV 2 Nord.
Ifølge politiet stod drengen og tøvede ved feltet, da scooteren kom kørende. Før han nåede at træffe en beslutning om at krydse, blev han ramt – og føreren af scooteren fortsatte uden at standse.
"Vi vil frygtelig gerne tale med føreren af scooteren," siger politikommissær Niels Kristensen fra Thisted Politi, der håber på hjælp fra offentligheden.
Efter sammenstødet blev den 12-årige kørt på hospitalet, men slap heldigvis med mindre skader.
Politiet har forsøgt at indsamle vidneudsagn i området, men hverken drengen selv eller naboer har kunnet give en brugbar beskrivelse af hverken køretøj eller fører.
Oplysninger om episoden kan gives til politiet på telefon 114.