Populær dansk restaurantkæde indfører gule kort

Kamille Isaksen

18 uger siden

|

17/06/2024
Indland
Foto: Google Maps / Wikimedia Commons
Foto: Google Maps / Wikimedia Commons
Nu kan du som gæst modtage et gult kort.

Dagens topnyheder

Når man går ud for at nyde en god middag, er det altid med intentionen at hygge sig. 

For nogle kan dette dog nogle gange resultere i, at de sætter medarbejdere i en ubehagelig situation, og netop dette skal nu være fortid.

Hos Madklubben forventes det nu, at man også opfører sig ordentligt. Restaurantkæden har nemlig oplevet en stigende tendens til uhøflig og krænkende opførsel blandt gæsterne, hvilket har fået dem til at indføre et system med gule kort.

Det skriver DR

Anna Broe Askær, der er HR-direktør hos Madklubben, forklarer til mediet, at medarbejderne ofte udsættes for ubehagelige kommentarer om deres udseende, etnicitet eller køn.

Du kan se det gule kort herunder:

For at beskytte personalet har restauranterne i København, Aarhus, Odense og Esbjerg derfor nu et fysisk gult kort bag disken, som kan uddeles til gæster, der ikke overholder reglerne for god opførsel: “Vi vil selvfølgelig helst undgå at give kortet. I fodbold bliver folk jo heller ikke glade for at få et gult kort,” siger Anna Broe Askær.

Det nye system betyder, at gæster, der opfører sig grænseoverskridende, risikerer at blive advaret med et gult kort, og i værste fald kan de blive bortvist fra restauranten. Udover de fysiske kort har Madklubben også implementeret en ny funktion ved onlinebookinger. Her skal gæsterne trykke 'godkend' til en tekst, der præciserer, at kæden ikke accepterer nogen form for diskrimination, racisme, queerfobi, chikane, fysisk eller psykisk vold.

Hvis en gæst ikke respekterer disse regler, kan de blive bedt om at forlade stedet.