Populære haveredskaber tilbagekaldes: Kan være farlige

Skrevet af Mathias Madsen

21/09/2022
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er desværre ikke alt, man køber på nettet, der er i orden.

Dagens topnyheder

Sommeren er officielt ovre, og kalenderen viser efterår. 

De fleste danskere har nok opdaget, at vejret også er begyndt at opføre sig derefter, men de seneste par uger har alligevel givet plads til nogle solskinsdage med lune temperaturer og blå himmel hist og her, og der er derfor mange danskere, som fortsat går i haven for at ordne ukrudt, vande blomster og slå græs.

Hvis du skal i gang med det sidste eller måske skal have ryddet et buskads, skal du dog være opmærksom. I hvert fald, hvis du har købt din buskrydder på den populære handelsportal amazon.com. 

Her har man nemlig kunne købe ulovlige og potentielt farlige buskryddere, som derfor nu tilbagekaldes i hele EU. 

Det skriver Sikkerhedsstyrelsen på Facebook (artiklen fortsætter under opslaget):

"! PAS PÅ MED BUSKRYDDEREN !" lyder det fra styrelsen på det sociale medier. 

Opslaget fortsætter: "Det er ikke alle trimmehoveder til buskryddere, der er sikre og dermed lovlige. Sikkerhedsstyrelsen har fået Amazon.com til at stoppe salget af tre trimmerhovedet, der kan være farlige."

I opslaget forklares det desuden, at trimmerhovederne er af "slagletypen, der er ulovlig at anvende i EU."

Produktet må derfor ikke sælges til danske købere, og det anbefales, at man ikke tager produktet i brug, hvis man har købt det. 

Du kan læse mere på produkter.dk.