Populært slik solgt i dele af landet tilbagekaldes: Kan være livsfarligt!

12/04/2023 08:44

Emil Martesen

Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nu tilbagekaldes det populære slik.

Mest læste i dag

Er du blandt dem, der har lagt vejen forbi en række butikker på Sjælland for at forkæle den søde tand? I så fald bør du læse med her. 

Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse

KFT Jylland ApS tilbagekalder Ribon Fruit Juice Jelly Sticks-slik. 

Det berørte produkt er følgende: 

Ribon Fruit Juice Jelly Sticks (se billede af produktet her​)​

  • Nettovægt: 12 x 280 g

  • Bedst før-datoer: Alle datoer

Humlen er, at slikproduktet indeholder tilsætningsstofferne E415 og E440. Tilsætningsstofferne gør, at slikket kan svulme op i svælget, og små børn kan udsættes for kvælningsfare, hvis de spiser produktet. 

Det populære slik er solgt følgende steder: 

  • Rui Delicious, Ordrupvej 42, Charlottenlund

  • Middel East Market, Vænget 26, Kalundborg

  • Farm´s Kitchen ApS, Jernbanevej 57, Glostrup

​​Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.