Præst foreslår: Afskaf denne helligdag i stedet for store bededag

Skrevet af Mathias Madsen

14/01/2023
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Meget tyder efterhånden på, at store bededag bliver afskaffet som helligdag fra 2024 og frem, men håbet om at holde den populære konfirmationsdag i live lever endnu.

Dagens topnyheder

Da Danmark endelig fik dannet sin nye regering i slutningen af 2022, kom det blandt andet frem, at den nye SVM-regering vil afskaffe store bededag som helligdag. 

Det skal gøres for at skaffe flere penge til den danske stat, men det er langt fra alle, der er glade for det forslag. 

Først og fremmest, fordi det vil give danskerne én fridag mindre hvert år, men også af økonomiske årsager. 

Særligt restaurationsbranchen og præster har nemlig kritiseret forslaget, da store bededag normalvis er en populær konfirmationsdag. 

Det vil derfor koste branchen dyrt, hvis dagen sløjfes som hellidag. 

Sådan lyder det ifølge TV2 fra Kim Sabroe Reckweg, der er Food & Beverage chef for HUSET Middelfart, hvor de har konfirmationsbookinger på store bededag frem til 2027. 

"Det kommer til at betyde, at der er nogle, der skal ombooke," har han således udtalt om konsekvensen ved, at store bededag afskaffes som helligdag, og hvis konfirmationsdagen i stedet rykkes til en anden dag, hvor der i forvejen afholdes mange konfirmationer, kan det blive svært for forældrene at finde ledige lokaler. 

"Lægger kirken konfirmationerne på samme dag, så kan det give udfordringer," har Sabroe Reckweg således udtalt.

Præst foreslår at afskaffe 2. påskedag

Det er ikke kun i restaurationsbranchen, at afskaffelsen af store bededag vækker undren. 

Også flere præster rundt om i landet er uenige i forslaget, da det kommer til at gå ud over konfirmanderne. 

Jes Rønn Hansen, der er sognepræst i Vejlby, Strik og Røjleskov Kirker, har i stedet foreslået at afskaffe en anden helligdag, hvor han mener, at folk alligevel ikke "orker at gå i kirke mere - heller ikke præsten."

"Man kunne eventuelt afskaffe en anden dag. For eksempel 2. påskedag. Det vil ikke have så stor omkostning, fordi den ikke er konfirmationsdag for nogen," har han således foreslået og uddybet: "Og der er alle trætte af at gå i kirke på grund af alle de helligdage, der er i påsken."

Han understreger, at det rent teologisk ikke er noget problem at afskaffe store bededag, da det ikke er "en vigtig helligdag," men det bekymrer ham, at det kommer til at gå ud over alle konfirmanderne og deres forældre.