Priser på flybiletter rasler ned: Kom til USA i efterårsferien for kun 1000 kroner

Skrevet af Emil Ryttergaard

11/10/2017
Prisen på flybilletter til fjerne og eksotiske rejsemål er raslet ned de seneste syv år, viser en ny undersøgelse.

Dagens topnyheder

Efterårsferien står for døren, og for mange betyder det et besøg i lufthavnen, hvor ferietiden skal fyldes ud med en flyrejse til varmere og mere eksotiske himmelstrøg. 

Og selvom at ferier i udlandet koster ekstra mange penge fra lønkontoen, så viser en prisundersøgelse, at det aldrig har været billigere at flyve langt, skriver Finans.dk.

Sammenligner man gennemsnitspriserne på rejser til eksempelvis Dubai, Los Angeles, New York, Sydney eller Tokyo, så er det 20 procent billigere at flyve til et af rejsemålene i år, end det var i 2010. 

Det viser beregninger fra 10 destinationer, som Dansk Flyprisindeks, der er en del af Travelmarket.dk, har foretaget. 

I 2010 lød gennemsnitsprisen på 4544 kroner med afgang fra Kastrup, så lyder billetprisen i 2017 på 3665 kroner. 

Det betyder dog ikke, at man skal skynde sig at købe næste års ferie, for priserne vil forsat falde. 

- Nu ser vi så en udvikling, hvor priserne igen falder, og denne gang til et rekordlavt niveau. Men det bliver endnu billigere, for senest har Lufthansa introduceret flybilletter til USA til 1.000 kr. per vej uden bagage, siger Ole Stouby, der er direktør i Travelmarket.dk til Finans.dk. 

Ole Stouby mener, at flyselskaberne har set pointen hos Norwegian, der sælger billige billetter til oversøiske destinationer, hvor kunderne må betale ekstra, hvis de skal have en kuffert med. 

Det gør billetterne mere attraktive, og dermed får flyselskaberne fyldt flyene op, hvilket alligevel gør de billige billetter til en god forretning.

Destinationerne der var med i sammenligningen var Bangkok, Beijing, Dubai, Johannesburg, Los Angeles, Mexico City, New York, Rio de Janeiro, Sydney og Tokyo.

Politiet raser over cyklister med denne farlige vane