Hvis du går med tanken om at bage drømmekage eller kokosmakroner i de kommende dage, så bør du kigge på posen med kokosmel inden du går i gang.
Har du købt kokosmel i Rema 1000, så skal du nemlig en tur ned efter noget nyt - og ikke i Rema 1000.
Rema 1000's kokosmel er nemlig blevet tilbagekaldt, fordi der er fundet plastikstykker i poserne, oplyser styrelsen i en pressemeddelelse.
- På grund af en teknisk fejl i produktionen er der risiko for hårde hvide plaststykker i forskellige størrelser og former i produktet. Hård plast i produktet udgør en potentiel sundhedsrisiko, da nogle af plaststykkerne kan være skarpe eller spidse. Der kan ved indtagelse af skarpe og spidse dele evt. opstå skader i mund, svælg og i mave-tarmkanalen.
Produktet hedder REMA1000 Kokosmel, vejer 200 gram og har en udløbsdato den 5. Juni 2024.

Foto: Rema 1000
Som forbruger bør man kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvis man skulle være så uheldig at ligge inde med en eller flere poser.