I Nyborg og Kerteminde Kommune er der sket flere fejl på stemmesedlen, og det ærgrer en lokal kandidat.
Lige nu læser andre
I dag er en sand festdag, for der er nemlig folketingsvalg.
Det er en vigtig dag, hvor danskerne på tværs af politiske overbevisninger alle kan glæde sig over at have muligheden for at stemme.
Mange mennesker i Danmark er stemmeberettigede, og derfor udsendes der en hel del af de såkaldte valgkort. Desværre er der sket en fejl på Fyn, hvilket har fået Lasse Haugaards opmærksomhed.
Han er kandidat for Socialdemokratiet i Nyborg, og han er ganske utilfreds med fejlen.
Fejlen betyder i praksis, at han ikke står øverst på den socialdemokratiske liste i sine lokale kredse.
Det burde han, og det kan få alvorlige konsekvenser for ham efter knap fire ugers kamp for at komme i Folketinget, lyder det fra Lasse Haugard selv:
– Folk er vant til, at den lokale kandidat står øverst på den socialdemokratiske liste. Det vigtigste for mig er selvfølgelig, at Socialdemokratiet får et godt valg, men jeg vil jo også gerne selv have et godt valg. Så det her er et meget stort problem og en dum situation, siger han til Ekstra Bladet.
Ifølge Lasse Haugaard er størstedelen af kandidaternes placering på stemmesedlerne i hans lokale kredse forkert, men det er ikke tilfældet i andre kredse på Fyn.
Det er ‘kun’ i Nyborg og Kerteminde Kommune. Det kalder Lasse for sløseri og sjusk.
– Der er jo forskning, der viser, at placeringen på listen kan have betydning for stemmerne. Det er noget sløseri og sjusk, og en utrolig fejl, at der kan være problemer med valghandlingen efter fire ugers valgkamp, siger Lasse Haugaard til Ekstra Bladet.
Også på Twitter er Lasse Haugaard ude med riven. Her fremgår det også, at De Konservative og Radikale Venstre er ramt af fejl på stemmesedlen.