Rasmus Paludan efter vielse: Håber hun er gravid

Skrevet af Henrik R

02/09/2021
Presse-fotos.dk
Presse-fotos.dk
Rasmus Paludan håber, at hans kone er gravid.

Dagens topnyheder

Det kom som lidt af en overraskelse, da Rasmus Paludan i går kunne berette om, at han skulle giftes. Vielsen skulle allerede finde sted samme dag, og det kom bag på de fleste danskere, der slet ikke anede, at partiformanden var i et forhold.

I går kunne han dog fortælle til mediet Presse-fotos.dk, at han har set en dansk kvinde i mere end et år, og at de har valgt at fremskynde vielsen på grund af en kommende tur til Stockholm, hvor Rasmus Paludan frygter for sit liv.

I dag deler samme medie så et interview med Rasmus Paludan, hvor han også fortæller, at han håber på, at hans nye hustru allerede er gravid.

"Hvis der skulle være - det håber jeg lidt - et barn i vente, selvom jeg ikke er der længere, så er der hvert fald et barn som er lovformligt avlet i ægteskabet," lyder det fra Rasmus Paludan til Presse-fotos.dk.

På billederne fra vielsen er Rasmus Paludans kone blevet sløret, så det vides derfor ikke hvem det er. På de sociale medier florer der dog flere rygter, dem skriver vi dog ikke her.