Regeringen advarer: Forlad landet nu

Skrevet af Henrik R

14/08/2021
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Den danske udenrigsminister Jeppe Kofod (S) sender en advarsel til alle danskere, der opholder sig i Afghanistan om, at de bør forlade landet

Dagens topnyheder

Der bliver midlertidigt lukket ned for den danske ambassade i Kabul, som er hovedstaden i Afghanistan.

I samme ombæring bliver samtlige ansatte på ambassaden evakueret og hentet hjem. Det oplyser udenrigsminister Jeppe Kofod ifølge Newsbreak.

Desuden oplyses det, at de cirka 45 lokalt afghanske ansatte også er omfattet af nedlukningen af ambassaden.

Ydermere sender han også en opfordring til alle danskere, der opholder sig i landet om, at de bør forlade landet omgående.

"Danskere i Afghanistan bør omgående forlade landet," lyder det fra Jeppe Kofod ifølge Newsbreak.

Han fortæller også, at man på nuværende tidspunkt arbejder på højtryk på at få alle ansatte på den danske ambassade i Kabul samt deres familier hentet hjem til Danmark.

Ministeriet kan dog ikke fortælle noget om, hvorvidt andre danskere, der opholder sig i landet, har intentioner om at tage hjem eller – imod Jeppe Kofods anbefalinger – blive i landet.

"Vores muligheder for at bistå i Kabul vil hurtigt blive reduceret i de kommende dage. Situationen er alvorlig. Vi har taget de fornødne forholdsregler," siger Jeppe Kofod.

Onsdag blev det af Udenrigsministeriet oplyst, at 45 lokalt afghanske ansatte vil blive tilbudt en evakuering og får et midlertidigt ophold i to år. Det sker som følge af en bred politisk aftale.

Det er dem, der nu vil blive evakueret. Desuden vil nærmeste familie (ægtefælle og børn under 18 år) vil også blive tilbudt evakuering, hvorfor det egentlige tal vil være højere.