Regeringen forbereder sig på ny coronavariant der kan undvige immuniteten i befolkningen

Skrevet af Henrik R

22/06/2022
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
På det igangværende pressemøde afslører Magnus Heunicke, at regeringen forbereder sig på tre scenarier.

Dagens topnyheder

Netop nu afholdes der pressemøde i Spejlsalen.

Statsminister Mette Frederiksen tog ordet og gav en kort opdatering på den nuværende coronasituation, inden hun fortalte hvilke tiltag der vil ske i nær fremtid.

Blandt andet vil de særligt sårbare hurtigt blive tilbudt en revaccination, mens alle danskere der er fyldt 50 år den 1. oktober vil blive tilbudt et 4. vaccinestik.

Derefter gav Mette Frederiksen ordet til sundhedsminister Magnus Heunicke, der kunne informere befolkningen om, at regeringen netop nu forbereder sig på tre forskellige scenarier i henhold til corona i Danmark.

Det første scenarie er, at der kommer en undervariant af omikron, som vi blandt andet oplever lige nu. Det er det mildeste scenarie, da det vil betyde, at danskerne ikke vil opleve kraftige sygdomssymptomer.

Det næste scenarie der forberedes på, er at der kommer en variant lignende Delta-varianten, som ligger længere nede i lungerne og som vil give en svære sygdomsbyrde. Det kan lægge pres på sygehusene i Danmark, og det vil kræve kraftigere værktøjer.

Det sidste scenarie som regeringen forbereder sig på lige nu, er, at der kommer en helt coronavariant, som enten kan komme fra et dyr eller et menneske.

Hvis der kommer en ny variant, er der ifølge Magnus Heunicke, en risiko for, at den vil kunne undvige immuniteten i befolkningen, og det vil i værste fald kunne give en 'ny' pandemi. 

Sundhedsministeren kalder det hele for meget uforudsigeligt, og derfor er regeringen nødt til at forberede sig på alle tænkelige scenarier.