Regeringen overrasker: Udnævner ny minister

Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

Regeringen har i dag udnævnt en ny midlertidig minister. Sådan lyder det fra Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Det bliver minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Rasmus Prehn (S), der vil repræsentere regeringen under OL i Japan, der tager sin begyndelse i dag. Det bekræfter Kulturministeriet i en pressemeddelelse.

Læs også

Radiovært klagede over mystiske smerter midt i live-show: Så reddede en lytter ham

Egentligt skulle kultur- og kirkeminister Joy Mogensen (S) have været af sted, men hun har set sig nødsaget til at trække sig. 

 

"Rasmus Prehn er regeringens repræsentant ved OL i Tokyo. Han tager afsted i stedet for kultur- og kirkeminister Joy Mogensen.Kultur," skriver Kulturministeriet.

 

Joy Mogensen er forhindret i at deltage ved OL i Tokyo på grund af graviditet.

Får ny titel

Kultur- og kirkeministeren fortæller, at hun ærger sig over, at hun nu må sende en ministerkollega i sit eget sted.

”Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke har mulighed for at komme til Tokyo og støtte de danske atleter, som har kæmpet stenhårdt i årevis for at kunne komme med til OL. Jeg vil i stedet støtte hjemmefra, alt hvad jeg kan. Jeg er dog sikker på, at Rasmus Prehn vil være en god repræsentant for regeringen i Japan. Det er vigtigt, at regeringen står bag både de danske atleter, Team Danmark og DIF, når det går løs i Tokyo,” siger Joy Mogensen. 

I anledning af turen til Japan får Rasmus Prehn en helt ny ministertitel, han kan benytte under sit besøg. Prehn vil nemlig fungere som sportsminister under sit besøg i Tokyo 5.-8. august, fortæller kuluturministeriet. 

”Jeg er virkelig glad for at kunne repræsentere regeringen og overvære De Olympiske Lege i Tokyo i år. Det er en opgave, jeg påtager mig med stor ære. For det er vigtigt, at vi som regering bakker op om det store og vigtige arbejde, som atleterne, Team Danmark og DIF lægger for dagen. Navnligt de danske atleter har måttet kæmpe hårdt for at nå hertil og sågar måttet vente et år ekstra. Men det er også vigtigt, at vi støtter værterne i deres arbejde, da de på grund af corona står i en meget svær situation. Den olympiske ånd lever i høj grad videre, selvom det er i en coronatid, og det glæder jeg mig til at opleve," fortæller sportsminister Rasmus Prehn, inden han uddyber: 

"For mig personligt er overværelsen af de olympiske lege en drengedrøm. Og jeg håber selvfølgelig på stor dansk succes. Jeg holder ekstra øje med de danske håndboldherrer, sejlads og skateboard, der i år er med på OL-programmet for første gang, og hvor vi har en 46-årig repræsentant med i form af ikonet Rune Glifberg. Det er så stærkt. Herfra skal der lyde et stort held og lykke til alle atleter, og jeg glæder mig til at komme ud og se en masse konkurrencer.”

Læs også

Mand kollapsede da han fik vild vurdering af sit ur i tv-program

 

 

Dagens Gossip