Forside Indland Regeringen præsenterer nyt lovforslag: Derfor skal landets pensionister glæde sig

Regeringen præsenterer nyt lovforslag: Derfor skal landets pensionister glæde sig

Går forslaget igennem, bliver det nemmere for landets pensionister.

Lige nu læser andre

Pengene er små, men betydningen kan være stor for dem, der har mindst.

Regeringen har nemlig lagt op til at pumpe 100 millioner kroner ind i mediechecken, som udbetales til nogle af landets mest økonomisk pressede pensionister.

Lovforslaget, der netop er landet, lægger op til, at mere end 400.000 danskere kan se frem til lidt ekstra på kontoen.

Mediechecken, der i dag giver 1.085 kroner årligt før skat, står til at få et løft – først med 200 kroner allerede i år og derefter med en permanent forhøjelse på 400 kroner.

Læs også

Det skriver Ekstra Bladet.

TV-kiggeriet sikres trods prisstigninger

Baggrunden for den planlagte forhøjelse er, at en ændring i momsloven forventes at gøre det dyrere at købe tv-pakker. Derfor vil regeringen kompensere pensionisterne, så de fortsat kan få underholdning, nyheder og sport ind i stuerne uden at skulle vende hver en mønt.

“Forhøjelsen af mediechecken sker som følge af en i momsloven forventes at indebære, at prisen på TV-pakker stiger. Med forhøjelsen af mediechecken vil pensionisterne fortsat i samme grad kunne se TV programmer,” siger Mads Moberg Reumert, cheføkonom hos Danica.

Ifølge lovforslaget kommer ingen til at skulle svede over papirarbejde. Det hele sker automatisk – både nu og fremover.

“Den enkelte pensionist skal ikke gøre noget for at modtage pengene. Forhøjelsen for i år udbetales i 2. halvår – forventeligt i august. Forhøjelsen af mediechecken for de efterfølgende år udbetales automatisk med januar pensionen,” forklarer Mads Moberg Reumert videre.

Selvom de ekstra 200 kroner før skat i første omgang kan lyde som småpenge, fremhæver eksperten, at beløbet kan få reel betydning for en gruppe, som i forvejen kæmper med stramme budgetter og små muligheder for at polstre økonomien.

Hvem får mediechecken?

Mediechecken gives til folkepensionister og førtidspensionister på den gamle ordning – altså dem, der blev tilkendt førtidspension før 2003. Den går specifikt til pensionister, der har lave supplerende indkomster: Er man enlig, må man maksimalt have 35.200 kroner årligt ud over den offentlige pension for at være berettiget. Er man gift eller samlevende, er loftet 69.700 kroner årligt.

Omkring 404.700 danskere forventes at få udbetalt mediecheck i 2025. Den forhøjede check vil blive udbetalt sammen med januarpensionen fremover.

Læs også