Regeringen vil give særlig gruppe danskere op mod 250.000 ekstra

Mathias Nielsen

142 uger siden

|

19/08/2022
Indland
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et nyt udkast fra regeringen kan give op til 250.000 ekstra kroner til en særlig gruppe danskere.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Regeringen forhandler i disse uger om en ny arbejdsskadeaftale. I den nye aftale ønsker regeringen at forberede det nuværende arbejdsskadesystem på flere måder.

Det omfatter blandt andet at flere skal kunne komme tilbage i job efter en arbejdsskade samt at nedbringe sagsbehandlingstiden. Desuden vil man hæve erstatningssummen. Det skriver Beskæftigelsesministeriet i en pressemeddelelse.

Knap halvdelen af dem, der rammes af erstatningsberettigende arbejdsulykker er fem år senere fortsat ikke selvforsørgende. Med en ny arbejdsskadereform ønsker regeringen derfor at fremme tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet og forbedre deres muligheder for at varetage et arbejde efter skaden er sket.

Konkret vil man indføre en uddannelsesgodtgørelse, som skal gøre det attraktivt for tilskadekomne at tage en kompetencegivende uddannelse, hvis de ikke længere kan varetage deres oprindelige profession.

Det forventer regeringen vil gøre det nemmere for folk med arbejdsskader at bidrage med det, de kan trods alt kan.

Regeringen forventer desuden, at den tilskadekomne efter endt uddannelse vil have behov for mindre eller ingen erhvervsevnetabserstatning. Det skal forbedre tilskadekomnes indtjeningsmuligheder og mindske arbejdsgivernes udgifter til erstatning.

Regeringen ønsker derudover at hæve méngodtgørelsen, så godtgørelsen for 100 pct. varigt mén hæves med 250.000 kroner. Det skal styrke det økonomiske sikkerhedsnet under tilskadekomne, men også tilskynde arbejdsgiverne til at styrke indsatsen for at forebygge skader og forbedre arbejdsmiljøet på landets arbejdspladser.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger følgende om regeringens udkast:

- Flere regeringer har siden 2004 forsøgt at gennemføre reformer af arbejdsskadeområdet, men uden held. Derfor håber jeg også inderligt at det denne gang lykkes at indgå en arbejdsskadeaftale, som bidrager til at løse udfordringerne på området. Når man kommer ud for en arbejdsskade, følger der ofte stor usikkerhed med. Her er det helt afgørende at have et stærkt sikkerhedsnet, som griber de tilskadekomne og giver økonomisk tryghed, når skaden sker, og at vi samtidig skaber bedre rammer for at få flere tilbage i arbejde.

Ads by MGDK