Rikke delte billede af sin lønseddel på Facebook. Det har fået nettet til at rase

Skrevet af Kasper Rasmussen

18/12/2017
Arkivfoto: Shutterstock.
Arkivfoto: Shutterstock.
Rikke Bæk Cramer har offentliggjort sin lønseddel i protest mod innovationsminister Sophie Løhde.

Dagens topnyheder

Rikke Bæk Cramer gjorde søndag noget grænseoverskridende, hun delte nemlig sin lønseddel med resten af Danmark. 

Der er dog en grund til, at den 28-årige sygeplejerske har delt sin lønseddel det har hun nemlig som et modsvar til at innovationsminister Sophie Løhde for nyligt sagde, at offentligt ansatte har fået for store lønstigninger i løbet af det seneste år.

Det gjorde ministeren som optakt til overenskomstforhandlingerne for Danmarks 750.000 offentligt ansatte

Ministerens udtalelse fik Rikke Bæk Cramer, der er offentligt ansat centersygeplejerske i Skive Kommune, til at lægge sin seneste lønseddel ud på sin Facebook-profil til offentlig skue med hasthagget #Sophieslønfest.

På lønsedlen fremgår det, at Rikke Bæk Cramer arbejder 30 timer om ugen som centersygeplejerske på et plejehjem og tjener 23.186,92 kroner før skat. Efter skat bliver det til 15.228,90 kroner. 

- Jeg synes som sagt det er ret grænseoverskridende at lægge min lønseddel op på denne måde, men jeg håber at det kan være med til at give et realistisk billede på en offentlig ansats løn. Jeg klager ikke over min løn, men jeg synes bestemt ikke man kan kalde det for en lønfest, og det gør mig vred og ked af det at der fra politisk side, efter min mening, forsøges at så tvivl om de offentligt ansattes motiver forud for den kommende lønforhandling. 

LÆS OGSÅ: Dit postnummer afslører, om du spiser junk-food

Sådan skriver Rikke Bæk Cramer i opslaget og fortsætter: 

- Jeg bliver ærgerlig over at blive mistænkt for at være pengegrisk og grådig, for det synes jeg bestemt ikke at hverken jeg eller mine kolleger er, ligesom jeg ikke synes det er uretfærdigt at lærerne får en arbejdstidsaftale eller at min datters dagplejemor bliver aflønnet ordentligt for at passe mit guld mens jeg passer andre.

Samtidigt opfordrer Rikke Bæk Cramer alle andre offentligt ansatte til at dele deres lønsedler for at bidrage til en nuanceret debat. 

Opslaget har skabt stor debat, og det er i skrivende stund blevet 'liket' næsten 2.000 gange, ligesom det er blevet delt næsten 900 gange. 

Rikke Bæk Cramer slår fast, at hun ikke er utilfreds med sin løn. Men hun bliver ærgerlig over at blive mistænkt for at være pengegrisk og grådig, for det synes hun ikke, hverken hende selv eller hendes kollegaer er. 

Overenskomstforhandlingerne for offentlige ansatte begynder den 5. januar.